Kajakkursus

Begynderkursus: IPP1 + IPP2

Disse kurser i KajakOasen får dig sikkert på vandet. Vi har 15 år erfaring i at undervise nye kajakroere. Kurset giver dig mulighed for at opnå IPP2 certifikatet, hvilke er adgangskravet for for de fleste klubber.

På de to dage kommer du igennem alt, hvad der skal til, for at gøre dig fortrolig med kajakken, så du bagefter kan færdes i roligt beskyttet vand i sommerhalvåret sammen med andre.

Vi arbejder grundigt med hver enkelt, og du får personlig feedback af instruktørerne. Du undervises også i turplanlægning, vind og vejr, og vi arbejder grundigt med makkerredning og selvredning.

Inkl. i kurset er: leje af kajak, spraydeck, pumpe, paddlefloat, våddragt og vådsko. Eget udstyr må selvfølgelig gerne medbringes, hvis du har. Vi har et begrænset ant. tørdragter, som kan lejes for 100 kr pr dag.

Kurset foregår i KajakOasens smukke omgivelser på Lammefjorden.

Forudsætninger: Kurset kræver ingen tidligere erfaring i en kajak. Du skal dog være i normal fysisk form. Du skal kunne svømme, og ikke lide af livstruende sygdomme.

Medbring: Ski- el uldundertøj, kasket og/eller hue, brillesnor til briller eller solbriller, evt. neoprenhandsker, god stor madpakke, hurtige kulhydrater, vandflaske, evt termokande med kaffe / te. KajakOasen giver kaffe og te og lidt sødt til frokostpausen.

Overnatning: Der er mulighed for at overnatte i telt ved stranden mellem de to dage, for 100 kr.

Mødested: KajakOasen, Plejerup, Strandly 21, 4571 Grevinge

Varighed: 2 x 8 timer

Passer dagene ikke, så kontakt KajakOasen, og hør om der er mulighed for et andet tidspunk, hvis I er flere, der skal på kursus.

Vi aflyser hvis vejret er for hårdt, og i så fald bliver man tilbudt en anden dag, er det ikke muligt får man pengene tilbage.

IPP2 certifikatet koster 250 kr, og bestilles når kurset er gennemført. Dvs. at alle øvelserne er godkendt af instruktøren.

Kajakkursus

Introduktionskursus

Vil du lære at ro kajak? Så start med fordel her. Her får du en skøn og oplevelsesrig dag på vandet, i de smukkeste omgivelser på Lammefjorden. Du får en grundlæggende introduktion til havkajakroning og lærer om sikkerhed på vandet.

Vi starter i trygge omgivelser på lavt vand, før vi begiver os længere ud. Instruktørerne er certificerede fra Dansk Kano- og Kajakforbund og har mange års erfaring i.

Vi lægger stor vægt på sikkerheden, og vi gør alt for, at du føler dig tryg og får en god oplevelse ude på vandet. Undervejs er der en pause, hvor du kan spise din medbragte madpakke. KajakOasen giver kaffe, te og lidt sødt.

Instruktørerne, der også er biologilærere fortæller lidt om stedets historie og de mange spiselige planter. På vejen hjem, vil du forundres over hvor nemt og sjovt det har været at lære at ro kajak.

Praktisk info:

Du bliver undervist i:

Sikkerhed og udstyr

Entring af kajak

Fremadroning og baglænsroning

Stoptag, rundtag og sideforflytning

Udstigning, støttegreb med pagaj

Inklusiv i kurset er: Leje af kajak, vest, våddragt, rojakke og vådsko. Kaffe, te.

Medbring selv: En vindtæt jakke, kasket, solcreme, madpakke og godt humør, evt. egne vandsko. Håndklæde og skiftetøj til bagefter. Har du egen kajak, er du meget velkommen til at medbringe den.

Mødested: KajakOasen.dk, Plejerup, Strandly 21, 4575 Grevinge

Mød 15 min før start.

Næste niveau: Får du lyst til mere kajak, anbefaler vi at du tager et IPP2 begynderkursus på 2x8 timer. Det er adgangskrav til kajakklubberne.

Varighed: 4 timer.

Kajakkursus

Rullekursus

Sejler du kajak, vil folk tit spørge, om du kan rulle. På dette kursus har du mulighed for at lære det! Det forventes, at du har hvad der svare til IPP2 niveau, og du skal ikke være bange for at få hovedet under vandet.

Når du kan rulle, kan du lynhurtigt og nemt komme op i din i kajak igen, hvis du skulle vælte.

Det giver en stor sikkerhed, når du er ude og ro. Vi har god erfaring med at undervise i rul, og de fleste kan lære det på 2 timer. Kurset er for en person i 2 timer. Vi lover dog ikke at alle kan rulle efter dette kursus, da det er meget forskelligt, hvor hurtigt den enkelte lærer det.

Men du vil under alle omstændigheder komme hjem med en masse forudsætninger og øvelser til at kunne lære det.

Det er klart en fordel, hvis du er tryg ved at have hovedet under vandet.

Medbring selv:

En vindtæt jakke, ski- eller uldundertøj, evt. næseklemme. Eget udstyr må selvfølgelig gerne medbringes.

Inkl. i kurset er: leje af Kajak, pagaj, spraydeck, pumpe, paddlefloat, våddragt, sko.

Varighed: 2 timer.

1200 Kr for 1 person

1600 kr for 2 personer

Hvis du ønsker et kursus, bedes du henvende dig enten på tlf. eller via vores kontaktformular.